Digital tinglysning

Ved køb a fast ejendom skal der tinglyses et skøde så den eller de nye ejere kommer til at fremgå som ejere af boligen i tinglysningssystemet. Siden 2009 har al tinglysning været elektronisk, hvorfor man i dag underskriver skødet digitalt på www.tinglysning.dk. Idet der ikke længere skal affattes fysiske skødet kan ekspeditionen derfor foretages af skødekontorer i hele landet. Der er intet til hinder for, at et skødekontor i København derfor står for udarbejdelse af skøde og tinglysning for købere af en bolig i Aalborg.

Køb af bolig

Når du køber fast ejendom er der mange ting som skal overvejes. Et af de første forhold man skal have afklaret er, om man ved sit køb af ny bolig ønsker rådgivning. Mange fravælger rådgivning og vælger kun at få hjælp til selve berigtigelsen – hvilket er den praktiske afslutning af handlen uden papirerne bliver kigget igennem af en rådgiver. Berigtigelse af fast ejendom med dertilhørende rådgivning ligger typisk i et prisleje på mellem 5-10.000 kr. Berigtigelse af en ejendomshandel uden rådgivning ligger typisk i et prisleje omkring 2.000-5.000 kr.

Rådgivning består i en grundig gennemgang af alle handlens dokumenter, herunder elinstallationsrapport, tilstandsrapport, servitutter samt rådgivning om tegning af ejerskifteforsikring. Mange boligkøbere tror fejlagtigt at ejendomsmægler også er på deres side. Det er en udbredt misforståelse. Ejendomsmægleren er sælgers repræsentant i handlen og advokaten er købers repræsentant. Leder du efter en ejendomsmægler Frederiksberg ?

Ønsker du at læse mere om skødeskrivning ved berigtigelse af fast ejendom? Så følg med på vores side, hvor vi løbende vil holde jer opdateret med seneste nyt om berigtigelse af fast ejendom, boligmarkedet, afgifter og andre forhold.

Tinglysningsafgift

Ved køb af fast ejendom skal der betales en afgift til staten ved tinglysning af skøde. Denne afgift kaldes tinglysningsafgiften, og består af to dele;  en grundafgift og en variabel afgift. Grundafgiften er den samme for alle tinglysningsekspeditioner og er på kr. 1.660. Den variable tinglysningsafgift afhænger af ekspeditionens karakter, men skal som udgangspunkt beregnes på baggrund af købesummens størrelse, hvilket er 0,6 % heraf, eller af hovedstolens størrelsen såfremt der skal tinglyses nyt ejerpantebrev på ejendommen.

Forskellige typer af ejendomshandler

Handel med fast ejendom associeres hyppigst med køb af ny bolig af tredjemand gennem mægler. Mange overdragelser sker dog også familiemedlemmer imellem, disse kaldes familieoverdragelse. I andre tilfælde handles der kun med halvparter af ejendommen, dette kan være tilfældet i forbindelse med samlivsophør, separation eller skilsmisse.


Vi støtter diversiteten